Month: April 2021

Article by Jone Salomonsen in Dialog.

Ten years ago, right‐wing extremist Anders Behring Breivik conducted a carefully planned terrorist attack on Norway (July 22, 2011). During the trial, he claimed to have defended Norwegian culture, people, and religion from the seemingly destructive powers of multiculturalism, feminism, and Islamic migration. Yet, which “religion” did Breivik defend? What were his larger political goals of waging “war”? With Hannah Arendt, I will show how Breivik, his American admirer Greg Johnson, and their allies have no political project and not one religion but primarily articulate (with words and/or with violent acts) a yearning to return to racialized, kin‐based, patriarchal camps that ideally are to be organized according to “the aristocratic principle of nature,” as theorized by Adolf Hitler in Mein Kampf.

Article by Jone Salomonsen in Reassembling Democracy Ritual as Cultural Resource, edited by Graham Harvey, Michael Houseman, Sarah M. Pike and Jone Salomonsen.

Article by Helge Årsheim in the anthology At Home and Abroad: The Politics of American Religion, edited by Elizabeth Shakman Hurd and Winnifred Fallers Sullivan.

Special issue in Patristik.

Edited by Emil Hilton Saggau

Denne samling af artikler behandler forholdet mellem kirke og im- perium i oldkirken. De tre artikler tager alle udgangspunkt i genfor- handlingen af forholdet mellem kirke og imperium efter Kejser Kon- stantins regeringsperiode i begyndelsen af det 4. århundrede. Kon- stantins regeringsperiode skabte en grundlæggende ny situation for de kristne, der ikke blot blev tolereret, men ligefrem inviteret ind i magtens rum. Denne adgang til magt og til at påvirke kejseren blev teologisk fortolket og praktiseret på meget forskellig vis, som de tre artikler viser.

Den første artikel af Annette Hjort Knudsen ser nærmere på for- tolkningen af relationen mellem kejser og kirke hos henholdsvis Eu- seb og Athanasius. Knudsens artikel følges af Emil Hilton Saggaus, der udfolder relationen, som den formuleres i kejser Justinians lov fra 535, og forsøger at vise denne formulering om en symfonisk rela- tions historiske rødder og efterfølgende effekt. Justinians praktiske tilgang til relationen mellem kejsermagten og kirken diskuteres i yderligere detaljer i den sidste artikel af Amalie Grøndal Henriksen, der analyserer en begivenhed, som udkrystalliserer dette. Henriksen ser nærmere på, hvordan biskoppen af Rom blev behandlet af kejse- ren og særligt, om kejseren anvendte vold og tvang for at få biskop- pen til at acceptere kejserens kirkepolitik.